Har din baby numsen nedad? Optimere chancerne for vending

Hvis barnet har numsen nedad omkring uge 30-32 og fremefter kan det være tegn på at ubalance i de muskler og ligamenter der omgiver livmoderen. Det kan betyde at der er mindre plads i den nederste del af livmoderen og derfor har jeres baby fundet bedst plads ved at have numsen ned. Det er oplagt at starte med Spinning Babies® på dette tidspunkt, da barnet endnu er lille og dermed har mere bevægelighed i livmoderen.

Er du i uge 34-36 og lige har fundet ud af, at din baby har numsen ned af er det ikke for sent at gøre noget. Teknikkerne kan stadig have effekt og være med til at optimere chancerne for at babyen får plads til at vende sig selv eller at et vendingsforsøg på sygehuset vil lykkes.

Vi ved, at stramme muskler og ledbånd(ligamenter) omkring livmoderen kan få livmoderen til at dreje og er i det hele taget med til at definere den plads der er givet til jeres baby. Babyen tilpasser sig den plads der er og er der mindre plads i den nederste del at livmoderen, så forholdende bliver snævre eller asymmetriske, kan det være årsag til at babyen lægger sig med numsen ned (underkropsstilling), simpelthen fordi numsen har mindre omfang end hoved.

I denne udvidet konsultation med Spinning Babies® får du/I viden og øvelser som hjælper jer til at skabe smidighed og balance i de ligamenter og muskler som er med til at definere pladsforholdene for jeres baby, så der er bedre mulighed for at babyen kan vende sig fra underkropsstilling til en hovedstilling. Vi laver øvelserne sammen og laver i fællesskab er program som du kan følge.
Nogle børn vender sig selv efter de første 3 døgns hyppige øvelser, andre har brug for lidt mere hjælp.
Jeg kommer selvfølgelig hjem til dig, så vi øver teknikkerne i de rammer, hvor du efterfølgende selv skal arbejde med dem. Hvis din partner eller en anden du deler din graviditet med, kan deltage i konsultationen, vil det være en fordel.

Addresse

Østerbrogade 47, Holstebro

Mobil

+45 49 40 30 33

Email

Kontakt@jordemodernanna.dk

Åbningstider

Man - Fre: 8.30 - 17.00